Kontakt os alle hverdage fra kl. 11-17 på tlf. 69 17 17 27 eller via mail info@islaendershoppen.dk
Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på
www.islaendershoppen.dk ejes af Islændershoppen, CVR-nr. 42412163, adresse
Smedbakken 42, 7200 Grindsted, tlf. 31152524, e-mailadresse
info@islaendershoppen.dk.
Aftalerne indgås på dansk.
Fortrydelsesretten gælder kun for private forbrugere, der handler via
www.islaendershoppen.dk. Erhvervsdrivende har ikke fortrydelsesret.
Priser og betaling
Priser på
hjemmesiden er opgivet i danske kroner inklusiv moms. Islændershoppen anvender
betalingsløsning gennem Clearhaus, der er en dansk indløser og Quickpay, der er
en dansk betalingsgateway. Der kan betales med visa, mastercard og maestro.
Desuden kan der betales med mobilepay, der ligeledes er en dansk
betalingsmetode. Når du handler hos Islændershoppen modtager du en
faktura for dine køb, dette er din dokumentation for at have handlet hos
os.
Beløbet
trækkes først, når varen afsendes eller du selv har afhentet dine varer.
Hvis du har bestilt flere varer, og en af varerne er i restordre, trækker
vi først betalingen for denne vare, når varen afsendes.
Oven i prisen skal tillægges prisen for fragt. Du vælger fragtformen i
slutningen af bestillingsforløbet. Der kan evt. pålægges betalingsgebyr,
afhængig af den valgte betalingsform.
Levering og fragt
Ønsker du forsendelse
af varer er leveringstiden normalt 1-5 hverdage for forsendelser i Danmark.
Vi kan ikke garantere
at alle varer på webshoppen er på lager da vi sender mange varer. Vi arbejder
hurtigt og bestiller hele tiden varer hjem til alle ordrer. Ved kampagner kan
der forekomme ekstra leveringstid. Skulle en vare være udsolgt eller
udgået af sortiment og ikke er mulig at levere kontaktes kunden af
Islændershoppen via e-mail eller telefon og købet krediteres.
Specialfremstillede varer, som eksempelvis sadler, har længere leveringstid.
Vi sender pakker op til 20 kg med GLS til din ønskede pakkeshop i Danmark for 49 kr. Fri fragt til GLS pakkeshop ved køb over 499 kr.
Rettidig levering forudsætter at GLS overholder dag-til-dag levering. Såfremt der opstår forsinkelser ved GLS vil dette forsinke leverancen i forhold til ønskede leveringsdag. Islændershoppen kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos GLS.
Hjemmelevering for pakker under 3 kg sendes med Dao 365 for kr. 39.
Hjemmelevering for pakker 3-30 kg sendes med PostNord for kr. 79.
Hjemmelevering for pakker over 30 kg sendes med fragtmand for kr. 149.
Der er ikke fri fragt ved hjemmelevering.
Ønsker du at spare fragten er der mulighed for afhentning hos Islændershoppen. Vælg blot afhentning i afslutningen af købet, så modtager du en mail når varerne er klar.
Fortrydelsesret
Du
har ret til at fortryde en aftale uden begrundelse inden for 14 dage
Hvis du har bestilt
flere varer i en ordre, og vi ikke kan levere varerne samtidig, løber
fortrydelsesfristen fra du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke
transportøren) får den sidste vare i fysisk besiddelse.
Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller
nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.
Sådan udnytter du fortrydelsesretten
Du fortryder ved at give os besked om, at du fortryder.
Du kan benytte lovens standardfortrydelsesformular fortrydelsesformular, men det er ikke
obligatorisk. Fortrydelsesformularen findes sidst i ordrebekræftelsen. Du
kan også give Islændershoppen utvetydig besked via e-mail eller på tlf. 69 17
17 27
Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om, at du
fortryder købet, inden fortrydelsesfristen er udløbet.
Returnering af varen og returomkostninger
Hvis du har fortrudt købet af en vare, skal du sende eller aflevere varen til
Islændershoppen, Smedebakken 42, 7200 Grindsted uden unødig forsinkelse og
senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb.
Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage.
Varen returneres i samme stand og mængde som du modtog den. Varer der
ønskes returneret må ikke være taget i brug og sendes sammen med kvittering i
intakt originalemballage, eller returneres efter forudgående aftale med
Islændershoppen ved personlig overdragelse til Islændershoppen, Smedebakken 42,
7200 Grindsted. Returvarer modtages ikke sendt pr. efterkrav eller uden
omdeling. Ved returnering betaler du selv for fragt.
Tilbagebetaling af pengene ved fortrydelse
Hvis
du fortryder et køb, du har betalt refunderer vi købesummen. Vi kan dog
tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller til
du har fremsendt dokumentation for, at varerne er returneret.
Vi gennemfører tilbagebetaling med bankoverførsel medmindre der foreligger
en klar aftale om en anden løsning. Kopi af kvittering eller
følgeseddel skal følge pakken, samt kontonummer hvortil refusionen skal
foregå.
Afprøvning af varen og emballage
Du hæfter kun for en evt. forringelse af varens værdi, som skyldes anden
håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art,
egenskaber og den måde, som den fungerer på.
Du må normalt undersøge varen på samme måde, som man kan og må i en forretning,
men du må ikke tage den i brug. Hvis du har brugt den på en måde, som man ikke
må eller kan i en forretning, og vi ikke kan sælge den igen, eller ikke kan
sælge den til fuld pris igen, må du regne med, at vi fratrækker
værdiforringelsen i det beløb, du skal have tilbage. Hvis varen ikke længere
har en handelsværdi, tilbagebetaler vi ikke købsbeløbet.
Du skal tilbagelevere varen i originalemballagen.
Du bør endvidere sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når du
returnerer den. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager
den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.
Dækkenservice
Det meget vigtigt at der anvendes et underlag under et nyindkøbt dækken ved
afprøvning, eksempelvis et lagen eller et tæppe. Dækkener der er beskidte eller
afprøvet direkte på hesten tages ikke retur. Ønskes dækkenet returneret sendes
dette rent og intakt retur i originalemballage.
Bidservice
Vi tager ikke afprøvede bid retur men tilbyder følgende service. Det er muligt
at prøve et bid i 7 dage for 100 kr. Du betaler kun for denne service hvis du
leverer bidet tilbage. Bidservice fungerer således:
· Køb
dit ønskede bid
· Prøv
det i op til 7 dage.
· Er du tilfreds med biddet foretager du dig ikke yderligere. Hvis du ikke er tilfreds returnerer du det til os og vi giver dig pengene tilbage fratrukket de 100 kr.
Sadelservice
Vi tager ikke sadler retur da de bestilles hjem specielt efter dine behov men
det er muligt at afprøve en sadel i op til 3 dage for 300 kr. Du betaler kun
for denne service hvis du ikke ønsker at købe sadlen. Sadelservice fungerer
således:
· Kontakt
Islændershoppen på tlf 69 17 17 27 eller på info@islaendershoppen.dk for at aftale
hvilke sadler der er hjemme og kan afprøves
· Køb
sadlen på webshoppen og vælg afhentning eller levering
· Prøv
sadlen i op til 3 dage
· Returner
sadlen til Islændershoppen
· En
ny sadel bestilles hjem til dig med eventuelle tilkøb/fravalg hvis du ønsker at
købe
· Var det ikke den rette sadel
returneres pengene til dig fratrukket 300kr.
OBS. Prøvesadler
returneres senest 3 dage efter modtagelse i rengjort stand fri for hår og
snavs. Hvis sadlen og/eller tilbehøret returneres med overdreven slitage,
herunder ridser, overdrevne mærker på sadelklapper eller gjordstropper opkræves
et beløb der dækker sadlens forringelse i værdi. Kunden er ansvarlig for
sadlen, dens tilstand og sikker opbevaring indtil den returneres til Islændershoppen.
Vi kan ikke garantere at have alle størrelser og modeller som prøvesadel da der
er mange individuelle tilpasningsmuligheder på de sadler vi forhandler. Vi har
et repræsentativt udvalg. Prøvesadler kan afhentes/returneres hos
Islændershoppen efter forudgående aftale eller leveres for kr. 149. Udgifter
til returfragt samt forsvarlig returemballage påhviler kunden.
Kontakt os på tlf. 69
17 17 27 eller på e-mail info@islaendershoppen.dk for aftale vedrørende
sadelservice.
Der ydes ikke returret på varer der bestilles hjem specielt efter dine behov.
Denne returret bortfalder ved ordremodtagelsen.
Det er ikke muligt at ombytte eller returnere tilskudsprodukter.
Reklamation - Hvis der er noget galt med varen
Der ydes 2 års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende
fabrikations- og materialefejl der konstateres ved varens normale anvendelse.
Reklamation dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte
opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller
uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, der bør opdages ved
sædvanlig undersøgelse af vare, skal meddeles islændershoppen indenfor rimelig
tid. Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller efter
aftale eventuelt kreditering. I forbindelse med reklamationer afholder
islændershoppen returneringsomkostninger i rimeligt omfang. Reklamationer
modtages kun vedlagt faktura/bon. Pakker sendt pr. efterkrav modtages ikke.
Efter forudgående aftale kan pakker også returneres ved personligt at aflevere
dem hos os.
For at fremme ekspeditionen bedes fyldestgørende infomationer følge pakken,
gerne med beskrivelse af årsag til reklamation, kopi af ordrebekræftelse,
registreringsnummer og kontonummer hvortil refusion kan foretages og gerne kopi
af forudgående korrespondancer.
Refusion.
I tilfælde af returnerede varer, forudbetalte varer der afbestilles før
afsendelse eller aftalte dekorter hvor der aftales hel eller delvis returnering
af købesummen anvendes normalvis bankoverførsel hvorfor islændershoppen har
brug for oplysninger om registrerings og kontonummer tilden konto pengene skal
returneres til. Disse oplysninger er ikke følsomme og kan uden videre oplyses
pr. mail.
Ændringer
Islændershoppen tager forbehold for tryk- og prisfejl. Islændershoppen er ikke
ansvarlig for nedbrud i strømforsyning, internetforbindelse, hærværk af
systemet eller for nedbrud af eller svigtende adgang til hjemmesiden, misbrug
af personoplysninger eller andre forhold og omstændigheder der ligger udenfor
virksomhedens kontrol. Islændershoppen er ikke ansvarlig for nogen reference, link
eller anden henvisning til tredjeparts hjemmeside som måtte kunne findes på
hjemmesiden. Vi har ret til på ethvert tidspunkt at begrænse, ændre eller
udvide de tjenester der stilles til rådighed på denne hjemmeside. Tjenester kan
være midlertidig utilgængelig grundet tekniske problemer eller trækkes tilbage.
Fortrolighedspolitik
Vi forstår og respekterer vigtigheden af privatliv på internettet. Vi vil
ikke afsløre information om kunder/brugere til tredje part, med mindre det er
nødvendigt for at implementere en transaktion. Vi vil ikke sælge dit navn,
adresse, e-mail adresse, kreditkort eller personlige data til nogen tredjepart
uden din forudgående tilladelse.
Oplysning om klagemuligheder
En klage over en vare eller
tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes
Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning
via dette link.
EU-Kommissionen online klageportal kan også
anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med
bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - https://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail
adresse info@islaendershoppen.dk.